Handelsbetingelser

1. Leveringsformer

I Hjem-IS-butikken kan du modtage din bestilling med Hjem-IS-levering. Vi leverer til dit hjem – du er velkommen til at gå ud til Hjem-IS-bilen. Du skal være opmærksom på, at vores Hjem-IS-biler kan være forsinkede i højsæsonen – specielt når vejret er rigtig godt.

2. Betaling

Ved online bestillinger på hjem-is.dk kan du betale ved afhentning ved bilen (du betaler for din bestilling ved Hjem-IS-bilen). Du kan bruge kontanter eller et betalingskort. Kontraktsparten er Hjem-IS (Mejerigaarden CVR nr. 37317314) i Thisted som en del af Mejerigården A/S..

3. Fortrydelsesret/afbestilling

På hjem-is.dk kan du kun købe levnedsmidler, og ifølge lovgivningen kan du ikke fortryde køb af allerede leverede levnedsmidler. Du kan dog frem til hverdagen før levering, afbestille varerne ved at kontakte vores kundeservice: [email protected] Oplys venligst dit ordrenummer ved afbestilling.

4. Reklamation

Hvis du oplever fejl/mangler ved de modtagne varer, bedes du udfylde vores reklamationsdokument:[email protected]
Denne medbringes sammen med varen til en af vores biler, så vil vi hurtigst muligt behandle reklamationen. Reklamationer kan kun behandles direkte ved bilen. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at rette henvendelse til vores kundeservice: [email protected].

Afvises din klage helt eller delvist, kan du indsende en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her.

5. Oplysninger og persondata

For at vi kan sælge varer til dig via vores hjemmeside, skal vi vide følgende ting om dig: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Derudover registrerer vi, hvilke varer du har bestilt. Vi gemmer oplysningerne i 5 år ud over bogføringsåret. De oplysninger, vi registrerer, vil blive behandlet fortroligt og vil IKKE på noget tidspunkt blive videregivet til tredjemand.

6. Bekræftelse

Når du har foretaget en bestilling, sender vi dig umiddelbart efter en ordrebekræftelse via e-mail. Denne bekræftelse indeholder de oplysninger, du har givet os samt de produkter, du har bestilt. Herudover fremgår et ordrenummer.

7. Ændringer

Vi tager forbehold for ændringer, udsolgte varer og tastefejl. Herudover tager vi forbehold for ændringer i leveringstidspunkt og -sted.

8. Spørgeskema

Hos Hjem-IS forsøger vi hele tiden at forbedre vore produkter og service. Derfor kan du komme ud for, at vi sammen med leverede produkter vedlægger et kort spørgeskema. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at udfylde og tilbagesende spørgeskemaet.

9. Kontakt

Når du køber produkter gennem hjem-is.dk, handler du direkte med Hjem-IS’ lokale depoter. Det vil fremgå af din ordrebekræftelse, hvilket af vores depot, som du handler med.

10. Privatlivspolitik

Læs mere om vores behandling af persondata under Privatlivspolitik