1. Leveringsformer

I Hjem-IS shoppen kan du vælge mellem flere leveringsformer:

A. Levering direkte til din adresse
Såfremt du vælger levering direkte til din adresse, leverer vi isene hjem til dig – du må meget gerne gå ud til Hjem-IS bilen. Du skal være opmærksom på, at vores isbiler kan være forsinkede i højsæsonen – specielt når vejret er rigtig godt.

B. Afhentning på Hjem-IS depot
Har du aftalt afhentning på depot, kan du afhente produkterne i depotets åbningstid. Du kan se dit lokale depots åbningstid her. Vi har dine varer klar hverdagen efter din bestilling. Såfremt vi ikke kan overholde dette, kontakter vi dig telefonisk. Bemærk at varer skal afhentes på depotet inden for 10 hverdage medmindre andet er aftalt. Dog skal seneste afhentning være inden for 4 uger fra ordredato.

C. Aftal en tid og leveringssted – her kan du også aftale afhentning på depot
Vælger du leveringsformen ”Aftal en tid og leveringsssted”, kontakter vi dig for aftale af leveringstidspunkt og -sted. Afhængig af aftalt leveringssted og –tidspunkt, forbeholder Hjem-IS sig ret til at opkræve et gebyr. Gebyr opkræves dog kun efter forudgående aftale herom.
Bemærk, at vi ikke leverer fra dag til dag uden forudgående aftale.

 

Varer som enten er købt eller forudbestilt på hjem-is.dk, skal inden for 4 uger fra ordredato:

1) Afhentes på det lokale Hjem-IS depot
eller 
2) Modtages på leveringsadressen, som fremgår af ordrebekræftelsen

Opstår der problemer ved levering, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice her.

 

2. Betaling

Ved online bestillinger på hjem-is.dk kan du vælge mellem:

  • Betal på hjemmesiden med betalingskort (Betalingskort). Pengene hæves når du har modtaget og kvitteret for dine varer.
  • Betal ved afhentning ved bilen (du betaler for din ordre ved Hjem-IS bilen.) Du kan bruge kontanter, betalingskort eller Hjem-IS gavekort.
  • Når du er logget ind i Hjem-IS Klub’n, betaler du med kreditkort.

Du kan i webshoppen og ved Hjem-IS bilen betale med Dankort/Visa, Visa Electron og Mastercard. Hvis du gerne vil betale med dit gavekort fra Hjem-IS, skal du blot vælge “Betal ved afhentning ved bilen”.

Afltaleparten er MEJERIGAARDEN A/S, CVR: 37317314. Sennelsvej 1, 7700 Thisted.

 

3. Fortrydelsesret/afbestilling

På hjem-is.dk kan du kun købe levnedsmidler, og ifølge lovgivningen kan du ikke fortryde køb af allerede leverede levnedsmidler. Du kan dog frem til hverdagen før levering, afbestille varerne ved at kontakte vores kundeservice her.
Oplys venligst dit ordrenummer ved afbestilling.

For gavekort gælder de almindelige regler om fortrydelsesret på 14 dage.

Gavekort kan udelukkende indløses ved Hjem-IS bilen og hele gavekortet skal bruges på én gang.
Gavekort er gyldige 3 år fra udstedelsesdatoen.

 

4. Reklamation

Hvis du oplever fejl/mangler ved de modtagne varer, bedes du udfylde vores reklamationsdokument her.
Denne medbringes sammen med varen til en af vores isbiler, så vil vi hurtigst muligt behandle reklamationen.
Reklamationer kan kun behandles direkte ved isbilen.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at rette henvendelse til vores kundeservice her.

Afvises din klage helt eller delvist, kan du indsende en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her.

 

5. Oplysninger og persondata

For at vi kan sælge varer til dig via vores hjemmeside, skal vi vide følgende ting om dig: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Derudover registrerer vi, hvilke varer du har bestilt.

Vi gemmer oplysningerne i 5 år ud over bogføringsåret. De oplysninger, vi registrerer, vil blive behandlet fortroligt og vil IKKE på noget tidspunkt blive videregivet til tredjemand.

 

6. Bekræftelse

Når du har foretaget en bestilling, sender vi dig umiddelbart efter en ordrebekræftelse via e-mail. Denne bekræftelse indeholder de oplysninger, du har givet os samt de produkter, du har bestilt. Herudover fremgår et ordrenummer.

 

7. Ændringer

Vi tager forbehold for ændringer, udsolgte varer og tastefejl. Herudover tager vi forbehold for ændringer i leveringstidspunkt og -sted.

 

8. Spørgeskema

Hos Hjem-IS forsøger vi hele tiden at forbedre vore produkter og service. Derfor kan du komme ud for, at vi sammen med leverede produkter vedlægger et kort spørgeskema. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at udfylde og tilbagesende spørgeskemaet.

 

9. Kontakt

Når du køber produkter gennem hjem-is.dk, handler du direkte med Hjem-IS’ lokale depoter. Det vil fremgå af din ordrebekræftelse, hvilket af vores depot, som du handler med.

 

10. Persondatapolitik

Læs mere om vores behandling af persondata under Persondatapolitik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Så får du adgang til fede tilbud, konkurrencer og mange flere fordele!


Henter leveringsinformation - vent venligst (dette kan tage op til 30 sekunder)