Chokolade panna cotta med citronsorbet og marengstoppe

4-6
Aktivitet: Svær
Hjem-IS Citronsorbet

Ingredienser:

Panna Cotta

  • 0,5 l fløde
  • 1 dl sukker
  • 1 stk. vaniljestang
  • 50 g mørk chokolade 75%
  • 4 blade husblas

Marengstoppe

  • 1,5 æggehvide
  • 60 g sukker

Is

  • 500 ml Hjem-IS Citronsorbet

Pynt

  • Små marengstoppe
  • Knuste marengs
  • Frysetørret hindbær
  • Spiselige blomster
  • Hakket chokolade

4 store eller 6 små serveringsskåle

Fremgangsmåde:

Panna Cotta

Kan med fordel laves dagen før.

  1. Kom husblas i koldt vand i 10 minutter, til det er blødt.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  3. Kom fløde, chokolade og vanilje i en tykbundet gryde, og smelt ved lav varme.
  4. Når chokoladeblandingen er glat og ensartet, knuger du vandet ud af husblassen og kommer den i gryden.
  5. Rør rundt, til husblassen er smeltet.
  6. Si massen over i serveringsskåle (4 store eller 6 mindre), og stil på køl i mindst 4 timer.

Marengstoppe

  1. Kom æggehvide og sukker i en metalskål over vandbad.
  2. Lad sukker smelte langsomt ved lav varme i et par minutter.
  3. Tag skålen af vandbadet, og pisk på højt niveau 5-6 minutter, til marengsmassen er stiv.
  4. Kom marengsmassen i en sprøjtepose med lille rund tyl.
  5. Lav små toppe på et stykke bagepapir.
  6. Bag toppene midt i ovnen ved 100° i en time.
  7. Sluk ovnen og lad marengsen stå med ovndøren lidt åben i 1 time, så de kan køle af.
  8. Når marengsene er helt kølet af, opbevares de i en tætsluttende kagedåse indtil servering. De kan holde sig i 2-3 uger.

Anretning

  1. Placer skålen med Panna Cotta på en stor tallerken.
  2. Hak lidt chokolade groft, og læg det på toppen sammen med en spiselig blomst.
  3. Lav en halvmåne af marengstoppe, og drys knuste marengs, frysetørret hindbær og spiselige blomster over.
  4. Læg 1 stor kugle citronsorbet på tallerkenen, og servér.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Så får du adgang til fede tilbud, konkurrencer og mange flere fordele!

Henter leveringsinformation - vent venligst (dette kan tage op til 30 sekunder)