SPAR 20% på hele webshoppen undtagen i forvejen nedsatte varer
- BRUG KODEN: PÅSKE20

Cookiefornyelse

  1. Marketing

  2. Statistikker

Sådan gør du:

Pandekager

  1. Bland hvedemel, sukker, kardemomme, citronskal og salt sammen.
  2. Pisk kærnemælk i, til dejen har en ensartet konsistens.
  3. Kom æggene i dejen, og pisk godt.
  4. Smelt smørret på panden, og hæld det i dejen.
  5. Lad dejen hvile i ½ time.
  6. Varm panden op med lidt smør til den første pandekage.
  7. Kom 0,5 dl pandekagedej på panden og arbejd den ud, så den fylder cirka 20 cm i diameter. Steg på begge sider.
  8. Stabel evt. pandekagerne med bagepapir imellem.
  9. Fortsæt, til al dejen er bagt eller du har mindst 8 pandekager.

Anretning

  1. Fyld 8 pandekager med 1 spsk. appelsinmarmelade på midten.
  2. Kilp ispapiret op i den ende, hvor pinden sidder, og hold om isen med papiret på, så du kan vride den ud af Chokostangen.
  3. Læg isen oven på appelsinmarmeladen i pandekagen.
  4. Fold pandekagen omkring isen.
  5. Læg de fyldte pandekager i fryseren i mindst 1 time.
  6. Skær de frosne pandekager over på midten, og anret de to halvdele på en tallerken med hakkede hasselnødder, chokoladesauce og flormelis drysset over.

Isen kan med fordel forberedes i god tid, så de nemt kan serveres, når du får gæster.

Ingredienser:

  • 8 stk. Chokostang
  • 8 spsk. appelsinmarmelade

Pandekager

  • 100 g hvedemel
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. stødt kardemomme
  • 1 spsk. revet skal af usprøjtet citron
  • 1 knsp. salt
  • 3 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 50 g smeltet smør

Pynt

  • Hakkede hasselnødder
  • Chokoladesauce
  • Flormelis