Giv en omgang til én du holder af

Nominer nedenfor

Vi fylder rundt, så vi gir’ en omgang

I år har vi ringet med klokken i dit kvarter i 50 år. Det skal fejres. Og når man fylder rundt, så giver man jo en omgang. Derfor sender vi 50 af vores blå biler ud i hele Danmark for at sige TAK til alle jer – i alle aldre – som vi gennem årene har lokket ud til plakaten på bagsmækken til lyden af vores velkendte soundtrack - klokken.

Og hvordan siger man tak bedre end med gratis is? Ja, det ved vi heller ikke.

Så den 18. maj sender vi 50 Hjem-IS biler ud på en mission for at give lidt tilbage til
Danmark og give en omgang is til nogle af dem, der virkelig fortjener det. Og du kan
nominere én, du synes fortjener et besøg af Hjem-IS.

Nu ringer vi altså med klokken og gir’ en omgang.

Overrask din gamle skolelærer

Nominér én, der fortjener en ordentlig omgang is. Fortæl os, hvem du synes fortjener et besøg af Hjem-IS-bilen – og hvorfor. Så kan det være, at vi svinger forbi med en festlig omgang is og en festlig hilsen fra dig.

Overrask fx din gamle skolelærer, der gav varmefri. Din gamle legekammerat fra vejen,
som du ikke ser mere, men stadig tænker på. Dit barns børnehave eller pædagogen, der altid lige havde 5 minutter ekstra. Din ven, der var rolig, når du ikke var. En der gjorde folkeskolen sjovere. En fra fortiden, du gerne vil have i din fremtid. Eller måske bare en person, der altid har været der for dig. Det er dig, der bestemmer.

Det er nemt at nominere
Alt du skal gøre er at udfylde formularen nedenfor. Fortæl os, hvem der fortjener et besøg af Hjem-IS bilen – og hvorfor. Vi udvælger 50 nomineringer. Hvis din nominering udvælges, så hører du fra os pr. telefon.

Betingelser

Ud af de samlede nomineringer, udvælges 50 heldige vindere, der får besøg af Hjem-IS
bilen den 18. maj 2026. Vinderne vil blive forkælet med vores rød/hvide flagstang-is for at fejre vores 50-års fødselsdag – og vi fortæller dem (selvfølgelig), hvem der har nomineret dem og hvorfor.

Blandt de 50 vindere udvælger Hjem-IS 10 vindere, som vil indgå i en kampagnefilm produceret i forbindelse med fødselsdagen. Disse 10 cases vil blive dokumenteret gennem optagelser i form af film og billeder, som Hjem-IS forbeholder sig retten til at anvende i markedsføringsøjemed. Hvis din nominering udvælges, vil din skriftlige nominering via formularen ovenfor skulle dokumenteres med en kort mobilskudt video, hvor du fortæller om din nominering.

De 50 vindere bliver udvalgt i uge 20, og vil blive kontaktet telefonisk for nærmere aftale vedr. planlægning af vores besøg.