Mejerigaarden tilbagekalder
Sandwich is, 10 stk.

Mejerigaarden beder alle forbrugere, der har købt en
æske Sandwich is, 10 stk, med bedst før dato 25.03.2026 og 25.03.2028 om at
kassere isen, da der kan forekomme små metalstykker i få is. Isen er solgt via
Hjem-IS. Forbrugere kan få refunderet deres køb eller få byttet varen ved at
vise æsken ved isbilen eller til kundeservice.

Mejerigaardens leverandør har netop identificeret risiko for små
metalstykker i Sandwich is solgt via Hjem-IS. Mejerigaarden beder derfor
forbrugere om ikke at spise Sandwich is, æsker 10 stk. med bedst før dato
25.03.2026 og 25.03.2028

Isen skal kasseres, da der kan være en sundhedsrisiko. Æsken bevares til brug
ved refusion.

Mejerigaarden har flere sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at
forbrugerne får et godt og sikkert kvalitetsprodukt.

"Vores kunders sikkerhed er vores første prioritet. Vi beklager
over for vores kunder og har besluttet straks at tilbagekalde de muligt berørte
Sandwich is,”
udtaler Jørgen Mathiasen, kvalitetschef Mejerigaarden. Han
oplyser, at tilbagekaldelsen kun gælder de specifikke bedst før-datoer.

Forbrugere, der har købt Sandwich is i æsker med 10 stk. med de
specifikke bedst før-datoer, kan få refunderet beløbet eller modtage et nyt
produkt ved Hjem-IS-bilen eller ved at kontakte kundeservice.

Kundeservice sidder klar med hjælp, rådgivning og instruktioner om,
hvordan evt. berørte forbrugere får refunderet produktet. Kundeservice træffes
på telefon 96 18 35 00 og e-mail info@hjem-is.dk

Navnet på de berørte pakker er: Sandwich, 10 stk.
Eannummer: 5766632561719
Bedst før dato: 25.03.2026 og 25.03.2028.

Mejerigaarden undskylder for den eventuelle
ulejlighed, dette måtte medføre.